Indholdsfortegnelse
Biologi for børn
Proteiner og aminosyrer
Hvad er aminosyrer?Aminosyrer er særlige organiske molekyler, som levende organismer bruger til at lave proteiner. De vigtigste elementer i aminosyrer er kulstof, brint, ilt og kvælstof. Der findes tyve forskellige slags aminosyrer, som tilsammen danner proteiner i vores kroppe. Vores kroppe kan faktisk lave nogle aminosyrer selv, men resten skal vi få fra vores mad.
Hvad er proteiner?
Proteiner er lange kæder af aminosyrer. Der findes tusindvis af forskellige proteiner i menneskekroppen. De har alle mulige funktioner, der hjælper os med at overleve.
Se også: Kobe Bryant-biografi for børnStruktur af et protein
Hvorfor er de vigtige?
Proteiner er livsvigtige. Ca. 20 % af vores krop består af proteiner. Alle celler i vores krop bruger proteiner til at udføre funktioner.
Hvordan er de fremstillet?
Proteiner fremstilles inde i cellerne. Når en celle fremstiller et protein, kaldes det proteinsyntese Instruktionerne til, hvordan et protein skal fremstilles, er indeholdt i DNA-molekyler i cellekernen. De to vigtigste faser i fremstillingen af et protein kaldes transskription og oversættelse .
Se også: Michael Jordan: basketballspiller fra Chicago BullsTransskription
Det første trin i fremstillingen af et protein kaldes transkription. Her laver cellen en kopi (eller "transkription") af DNA'et. Kopien af DNA'et kaldes RNA, fordi den bruger en anden type nukleinsyre kaldet ribonukleinsyre. RNA'et bruges i det næste trin, som kaldes translation.
Oversættelse
Det næste trin i fremstillingen af et protein kaldes translation, hvor RNA'et omdannes (eller "oversættes") til en sekvens af aminosyrer, som udgør proteinet.
Oversættelsesprocessen, der går ud på at lave det nye protein ud fra RNA-instruktionerne, foregår i en kompleks maskine i cellen, som kaldes ribosomet. Følgende trin foregår i ribosomet.
- RNA'et bevæger sig til ribosomet. Denne type RNA kaldes "messenger"-RNA. Det forkortes som mRNA, hvor "m" står for messenger.
- mRNA'et lægger sig fast til ribosomet.
- Ribosomet finder ud af, hvor det skal starte på mRNA'et ved at finde en særlig sekvens med tre bogstaver, der kaldes et kodon.
- Ribosomet bevæger sig derefter ned langs mRNA-strengen. Hver tredje bogstav repræsenterer et nyt aminosyremolekyle. Ribosomet opbygger en streng af aminosyrer ud fra koderne i mRNA'et.
- Når ribosomet ser "stop"-koden, afslutter det oversættelsen, og proteinet er færdigt.
Hvordan et ribosom laver et protein
Forskellige typer af proteiner
Der findes bogstaveligt talt tusindvis af forskellige typer proteiner i vores krop. Her er nogle af de vigtigste grupper af proteiner og deres funktioner:
- Strukturel - Mange proteiner giver vores krop struktur, herunder kollagen, som findes i brusk og sener.
- Forsvar - Proteiner hjælper os med at beskytte os mod sygdomme. De danner antistoffer, der bekæmper fremmede angribere som f.eks. bakterier og andre giftige stoffer.
- Transport - Proteiner kan være med til at transportere vigtige næringsstoffer rundt i kroppen, f.eks. hæmoglobin, som transporterer ilt i vores røde blodlegemer.
- Katalysatorer - Nogle proteiner, som f.eks. enzymer, fungerer som katalysatorer, der hjælper os med at deltage i kemiske reaktioner. De hjælper os med at opdele og fordøje vores mad, så den kan bruges af vores celler.
- Vi får aminosyrer fra basale fødevarer som kylling, brød, mælk, nødder, fisk og æg.
- Hår består af et protein kaldet keratin.
- En særlig form for RNA kaldet transfer-RNA flytter aminosyrerne til ribosomet. Det forkortes tRNA, hvor "t" står for transfer.
- De bindinger, der binder aminosyrerne i et protein sammen, kaldes peptidbindinger.
- Arrangementet og typen af de forskellige aminosyrer langs proteinstrengen bestemmer proteinets funktion.
- Tag en quiz med ti spørgsmål om denne side.
Din browser understøtter ikke lydelementet.
Flere biologiske emner
Celle |
Cellen
Cellecyklus og celledeling
Nucleus
Ribosomer
Mitokondrier
Kloroplaster
Proteiner
Enzymer
Den menneskelige krop
Den menneskelige krop
Hjernen
Nervesystemet
Fordøjelsessystemet
Synet og øjet
Hørelse og øret
Lugtning og smagning
Hud
Muskler
Åndedræt
Blod og hjerte
Knogler
Liste over menneskelige knogler
Immunforsvaret
Organer
Ernæring
Vitaminer og mineraler
Kulhydrater
Lipider
Enzymer
Genetik
Genetik
Kromosomer
DNA
Mendel og arvelighed
Arvelige mønstre
Proteiner og aminosyrer
Planter
Fotosyntese
Anlægsstruktur
Planteforsvar
Blomstrende planter
Ikke-blomstrende planter
Træer
Videnskabelig klassificering
Dyr
Bakterier
Protister
Svampe
Virusser
Sygdom
Infektionssygdomme
Medicin og farmaceutiske stoffer
Epidemier og pandemier
Historiske epidemier og pandemier
Immunforsvaret
Kræft
Hjernerystelser
Diabetes
Influenza
Videnskab>> Biologi for børn