Koreakrigen

Koreakrigen
Fred Hall

Den kolde krig

Koreakrigen

Koreakrigen blev udkæmpet mellem Sydkorea og det kommunistiske Nordkorea. Det var den første store konflikt under den kolde krig, da Sovjetunionen støttede Nordkorea og USA støttede Sydkorea. Krigen endte uden nogen løsning. Landene er stadig delt i dag, og Nordkorea styres stadig af et kommunistisk regime.

Amerikansk slagskib under Koreakrigen

Kilde: U.S. Navy

Datoer: 25. juni 1950 til 27. juli 1953

Lederne:

Nordkoreas leder og premierminister var Kim Il-sung, og Nordkoreas øverstkommanderende var Choi Yong-kun.

Sydkoreas præsident var Syngman Rhee. Den sydkoreanske hær blev ledet af Chung II-kwon. Den amerikanske hær og FN-styrkerne blev ledet af general Douglas MacArthur. Den amerikanske præsident ved krigens start var Harry Truman. Dwight D. Eisenhower var præsident ved krigens afslutning.

Deltagende lande

Sovjetunionen og Folkerepublikken Kina støttede Nordkorea, mens USA, Storbritannien og De Forenede Nationer støttede Sydkorea.

Sydkorea og Nordkorea.

Fra Smithsonian. Foto af Ducksters

Før krigen

Før Anden Verdenskrig var den koreanske halvø en del af Japan. Efter krigen skulle den deles op. Den nordlige halvdel kom under Sovjetunionens kontrol og den sydlige halvdel under USA's kontrol. De to sider blev delt ved den 38. breddegrad.

Til sidst blev der dannet to separate stater, hvor Nordkorea dannede en kommunistisk regering med Kim Il-sung som leder og Sydkorea dannede en kapitalistisk regering under Syngman Rhees styre.

De to parter kom ikke godt ud af det med hinanden, og der var konstant skænderier og kampe langs grænsen ved den 38. breddegrad. Der blev gjort forsøg på at forhandle om et forenet land, men de førte ingen vegne.

Nordkorea angriber

Den 25. juni 1950 invaderede Nordkorea Sydkorea. Den sydkoreanske hær flygtede, og FN-styrker kom til hjælp. USA stillede størstedelen af FN-styrkerne til rådighed. Snart besatte Sydkoreas regering kun en lille del af Korea på sydspidsen.

Krigen

I første omgang forsøgte FN kun at forsvare Sydkorea, men efter den første sommers kampe besluttede præsident Truman at gå i offensiven. Han sagde, at krigen nu handlede om at befri Nordkorea fra kommunismen.

Den amerikanske hærs kampvogne rykker frem.

Foto af korporal Peter McDonald, USMC

Slaget ved Inchon

General Douglas MacArthur ledte FN-styrkerne i et angreb i slaget ved Inchon. Slaget blev en succes, og MacArthur kunne rykke ind og slå en stor del af den nordkoreanske hær ihjel. Han havde snart tilbageerobret kontrollen over byen Seoul og Sydkorea op til den 38. breddegrad.

Kina går ind i krigen

Se også: Fodbold: Grundlæggende om angrebet

MacArthur fortsatte med at være aggressiv og pressede nordkoreanerne helt til den nordlige grænse. Kineserne var imidlertid ikke tilfredse med dette og sendte deres hær ind i krigen. På dette tidspunkt erstattede præsident Truman MacArthur med general Matthew Ridgway.

Tilbage til den 38. breddegrad

Ridgway befæstede grænsen lige nord for den 38. breddegrad. Her skulle de to sider kæmpe resten af krigen. Nordkorea angreb Sydkorea på forskellige punkter, og FN-hæren slog igen i et forsøg på at forhindre flere angreb.

Slutningen af krigen

Forhandlingerne fortsatte i en stor del af krigen, men præsident Truman ønskede ikke at fremstå svag. Da Eisenhower blev præsident, var han langt mere villig til at tilbyde indrømmelser for at afslutte krigen.

Den 17. juli 1953 blev der underskrevet en traktat, der afsluttede krigen. Der var kun få ting, der var blevet ændret som følge af krigen. Begge lande ville forblive uafhængige, og grænsen ville forblive ved den 38. breddegrad. Imidlertid blev der mellem de to lande oprettet en demilitariseret zone på 2 mil for at fungere som en buffer i håb om at forhindre fremtidige krige.

Mindesmærket for veteraner fra den koreanske krig i Washington, D.C.

Se også: Connecticuts statshistorie for børn

Der er 19 statuer af soldater på patrulje.

Foto af Ducksters

Fakta om Koreakrigen

  • Selv om Korea ikke var strategisk vigtigt for USA, gik de ind i krigen, fordi de ikke ville virke bløde over for kommunismen, og fordi de også ønskede at beskytte Japan, som de betragtede som strategisk vigtigt.
  • Tv-serien M*A*S*H foregik under Korea-krigen.
  • Situationen i Korea i dag ligner den, som den var for mere end 50 år siden efter krigen. Der er ikke meget, der har ændret sig.
  • Det anslås, at omkring 2,5 millioner mennesker blev dræbt eller såret under krigen. Omkring 40.000 amerikanske soldater døde i krigen. De civile tab var særligt høje med et skøn på omkring 2 millioner dræbte civile.
  • Det menes, at præsident Truman kraftigt overvejede at bruge atomvåben under krigen.
Aktiviteter
  • Tag en quiz med ti spørgsmål om denne side.

  • Lyt til en optaget oplæsning af denne side:
  • Din browser understøtter ikke lydelementet.

    Få mere at vide om den kolde krig:

    Tilbage til oversigtssiden om den kolde krig.

    Oversigt
    • Våbenkapløb
    • Kommunisme
    • Ordliste og begreber
    • Rumkapløb
    Større begivenheder
    • Luftbroen i Berlin
    • Suez-krisen
    • Den røde skræk
    • Berlinmuren
    • Svinebugten
    • Den cubanske missilkrise
    • Sovjetunionens sammenbrud
    Krige
    • Koreakrigen
    • Vietnamkrig
    • Kinesisk borgerkrig
    • Yom Kippur-krigen
    • Den sovjetiske Afghanistan-krig
    Mennesker under den kolde krig

    Vestlige ledere

    • Harry Truman (USA)
    • Dwight Eisenhower (USA)
    • John F. Kennedy (USA)
    • Lyndon B. Johnson (USA)
    • Richard Nixon (USA)
    • Ronald Reagan (USA)
    • Margaret Thatcher (Storbritannien)
    Kommunistiske ledere
    • Joseph Stalin (Sovjetunionen)
    • Leonid Brezhnev (USSR)
    • Mikhail Gorbatjov (Sovjetunionen)
    • Mao Zedong (Kina)
    • Fidel Castro (Cuba)
    Citerede værker

    Tilbage til Historie




    Fred Hall
    Fred Hall
    Fred Hall er en passioneret blogger, der har en stor interesse for forskellige emner som historie, biografi, geografi, videnskab og spil. Han har skrevet om disse emner i flere år nu, og hans blogs er blevet læst og værdsat af mange. Fred er meget vidende om de emner, han dækker, og han stræber efter at levere informativt og engagerende indhold, der appellerer til en bred vifte af læsere. Hans kærlighed til at lære om nye ting er det, der driver ham til at udforske nye interesseområder og dele sin indsigt med sine læsere. Med sin ekspertise og engagerende skrivestil er Fred Hall et navn, som læsere af hans blog kan stole på og stole på.