Indholdsfortegnelse
Videnskab for børn
Knogler og det menneskelige skelet
Alle knoglerne i menneskekroppen kaldes tilsammen for skelet. Skeletværket giver styrke og stivhed til vores krop, så vi ikke bare flyder rundt som vandmænd. Vi har 206 knogler i vores krop. Hver knogle har en funktion. Nogle knogler beskytter blødere og mere skrøbelige dele af vores krop. For eksempel beskytter kraniet hjernen, og brystkassen beskytter vores hjerte og lunger.Andre knogler, f.eks. knogler i vores ben og arme, hjælper os med at bevæge os rundt ved at støtte vores muskler.
Skelettet består af mere end bare knogler. Det omfatter også sener, ledbånd og brusk. Sener fastgør knoglerne til musklerne, så vi kan bevæge os. Ledbånd fastgør knoglerne til andre knogler.
Hvad er knogler lavet af?
Omkring 70 procent af dine knogler består ikke af levende væv, men af hårde mineraler som calcium. Knoglens yderside kaldes den kortikale knogle. Den er hård, glat og solid. Inde i den kortikale knogle findes et porøst, svampet knoglemateriale, der kaldes trabekel- eller konkellusknogle. Denne knogle er lettere, hvilket gør selve knoglen lettere og gør det lettere for os at bevæge os rundt. Den giver også plads til blodkar og gør vores knogler lidt bøjelige. På den måde knækker vores knogler ikke så let. I midten af knoglerne er der en blødere substans, der kaldes marv.
Knoglemarv
Der findes to typer knoglemarv, gul og rød. Gul knoglemarv består hovedsagelig af fedtceller. Rød marv er vigtig, fordi det er her, kroppen producerer røde og hvide blodlegemer. Når vi bliver født, har alle vores knogler rød marv. Når vi bliver voksne, har ca. halvdelen af vores knogler rød marv.
Se også: Kemi for børn: Grundstoffer - SiliciumLeddene
Se også: Vittigheder for børn: stor liste over rene historisk vittighederVores knogler samles og forbindes på særlige steder, der kaldes led. Knæ og albuer er f.eks. led. Mange led har et stort bevægelsesområde og kaldes kugleled. Skulder og hofte er kugleled. Leddene har et glat, holdbart materiale, der kaldes brusk. Brusk og væske gør det muligt for knoglerne at gnide glat mod hinanden og ikke slides.ud.
Hvordan heler knoglebrud?
Din krop kan selv helbrede knoglebrud. Selvfølgelig vil en læge hjælpe den på vej og sørge for, at knoglen heler lige og korrekt ved hjælp af en gips eller en slynge. Et knoglebrud heler i etaper. Når knoglen først går i stykker, vil der være blod omkring den, og der vil danne sig en slags skorpe over de ødelagte dele. Derefter vil der begynde at vokse hårdere væv over det ødelagte område, kaldet kollagen. Kollagenet,sammen med brusk vil bygge bro over hullet mellem de to sider af bruddet. Denne bro vil fortsætte med at forvandle sig og hærde, indtil knoglen er helet. Det kan ofte tage måneder, før knoglen er helet tilbage til normal tilstand. Mens knoglen heler, kan den ikke tåle den belastning, som en normal knogle har, hvilket er grunden til, at folk bruger krykker og slynger for at aflaste knoglen, mens den heler.
Sjove fakta om knogler for børn
- De mindste knogler findes i øret.
- Selv om dine knogler holder op med at vokse, når du er omkring 20 år, genopbygger de hele tiden nye knogleceller.
- Rygsøjlen består af 33 knogler.
- Rød knoglemarv kan producere omkring 5 milliarder røde blodlegemer hver dag.
- Meget få menneskeskabte stoffer kan komme i nærheden af knoglernes lethed og styrke.
- Hvis din krop ikke har nok calcium, vil den tage det fra dine knogler og gøre dem svagere. En god grund til at drikke din mælk!
- Tag en quiz med ti spørgsmål om denne side.
Din browser understøtter ikke lydelementet.
Liste over menneskelige knogler
Flere biologiske emner
Celle |
Cellen
Cellecyklus og celledeling
Nucleus
Ribosomer
Mitokondrier
Kloroplaster
Proteiner
Enzymer
Den menneskelige krop
Den menneskelige krop
Hjernen
Nervesystemet
Fordøjelsessystemet
Synet og øjet
Hørelse og øret
Lugtning og smagning
Hud
Muskler
Åndedræt
Blod og hjerte
Knogler
Liste over menneskelige knogler
Immunforsvaret
Organer
Ernæring
Vitaminer og mineraler
Kulhydrater
Lipider
Enzymer
Genetik
Genetik
Kromosomer
DNA
Mendel og arvelighed
Arvelige mønstre
Proteiner og aminosyrer
Planter
Fotosyntese
Anlægsstruktur
Planteforsvar
Blomstrende planter
Ikke-blomstrende planter
Træer
Videnskabelig klassificering
Dyr
Bakterier
Protister
Svampe
Virusser
Sygdom
Infektionssygdomme
Medicin og farmaceutiske stoffer
Epidemier og pandemier
Historiske epidemier og pandemier
Immunforsvaret
Kræft
Hjernerystelser
Diabetes
Influenza
Videnskab>> Biologi for børn